Foreningens hjemsted, navn og formål.
§ 1.
Foreningens navn er ?Gudenaa-MC? og den er hjemmehørende i Langå.
§ 2.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser for motorcykler og kammeratligt samvær, samt afholdelse af arrangementer af teknisk eller fornøjelig art. Det er kammeratskabet, der skal danne kernen for klubben.
Foreningens medlemmer.
§ 3.
Nye medlemmer skal have en prøvetid på mindst 6 mdr. Det nye medlem skal vise interesse for klubbens tur aftener og andre forenings aktiviteter. Efter prøvetiden vil bestyrelsen på førstkommende bestyrelses møde tage stilling til optagelse.
Såfremt vedkommende bliver optaget har det nye medlem ret til at bære de af foreningen fremstillede kendingsmærker såsom ?Ærme-mærke?, T-shirt og lign.
§ 4.
Såfremt kontingent ikke er indbetalt senest 30 dage efter forfaldsdato har bestyrelsen ret til, uden yderligere varsel, at ekskludere det pågældende medlem.
§ 5.
Foreningens medlemmer må ikke bære rygmærker eller lign, der kan virke anstødelige eller provokerende. Ved overtrædelse heraf, kan bestyrelsen tildele en advarsel eller, om nødvendigt, ekskludere det pågældende medlem.
Et medlem, der ved sin optræden skader foreningens omdømme eller virksomhed, kan ligeledes tildeles en advarsel, eller om nødvendigt ekskluderes.
Medlemmet kan dog indanke denne beslutning for generalforsamlingen.
§ 6.
Kontingent m.v. fastsættes for det følgende år på den ordinære generalforsamling. Kontingent betales årligt forud. Nye medlemmer betaler, uanset indmeldelses dato, fuld kontingent for det år han/hun bliver optaget i. Såfremt der er flere i den samme husstand der ønsker at blive medlem, vil de efterfølgende efter den første der har meldt sig ind, oppebære et kontingent på 50% af det til enhver tid gældende kontingent.
§ 7.
Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Bestyrelses medlemmer vælges for en toårig periode. Ved generalforsamling på ulige år er 3 medlemmer på valg , og på lige år 2 medlemmer. Derudover vælges der 2 suppleanter, der er på valg hvert 2. år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsesmøder afholdes i fornødent omfang og indkaldes normalt af formanden.
Bestyrelsen er kun beslutnings dygtig, såfremt 3 eller flere bestyrelses-medlemmer er til stede.
Der føres referat over bestyrelsesmøderne og referatet underskrives af referenten og formanden.
Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens øverste myndighed.
Regnskab og revision.
§ 8.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Revision af regnskab foretages af den, af generalforsamlingen, valgte revisor.
Revisoren vælges for to år ad gangen.
Foreningens formue skal være anbragt i Langå Sparekasse og så vidt muligt være rentebærende.
Generalforsamling.
§ 9.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
§ 10.
Den ordinære generalforsamling afholdes i marts måned.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes såfremt bestyrelsen eller over 1/3 af medlemmerne ønsker det.
Generalforsamlinger indkaldes med mindst 1 måneds varsel.
Indkaldelse sker ved E-mail samt ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside.
Alle indkaldelser skal indeholde en dagsorden.
§ 11.
Den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende dagsorden.
1. Valg af Dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent m.v. for næste år.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisor (hvert andet år).
7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
8. Eventuelt
Forslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 12.
Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.
Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Til ændringer af foreningens vedtægter kræves at ⅔ af de fremmødte stemmer herfor.
Opløsning af foreningen kræver, at mindst ¾ af de fremmødte stemmer herfor, og at der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst halvdelen af foreningens medlemmer.
§ 13.
Opløses foreningen, skal medlemskartoteket destrueres og foreningens formue overgår til Ungdomsarbejde i Langå.
Tegning og hæftelse.
§ 14.
Foreningen forpligtes ved underskrift af 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formanden kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgående forpligtelser.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den for foreningen til en hver tid hørende formue.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
Bestyrelsen kan i løbet af et regnskabsår alene disponere over de i løbet af året indkomne kontingenter og indtægter, samt 1/10 af foreningens likvide formue. Såfremt tiltag eller investeringer eller udgifter udover dette er nødvendige / ønskelige, kræver det en generalforsamlingsbeslutning.
Formanden kan meddele de enkelte bestyrelsesmedlemmer fuldmagt til at foretage investeringer på op til Kr. 1.000 uden indkaldelse til bestyrelsesmøde.